Reformerpilates
Byg styrke og stabilitet – med kontrol og præcision
Reformerpilates giver dig en effektiv helkropstræning, der styrker, stabiliserer og forebygger skader.
Reformerpilates
Byg styrke og stabilitet – med kontrol og præcision
Få mere ud af din krop
Reformerpilates kombinerer styrke, smidighed og kropsbevidsthed i en skånsom, men udfordrende træning. Uanset om du er nybegynder, i genoptræning eller erfaren udøver, kan træningen tilpasses dit niveau.
Hvad giver Reformerpilates dig?
- Stærkere core og øget stabilitet i hele kroppen
- Bedre kropsholdning og balance
- Øget fleksibilitet og mobilitet i led og muskler
- Skånsom træning for led og ryg – perfekt til forebyggelse
- Præcise, kontrollerede bevægelser med fokus på teknik
- Helkropstræning i varierede positioner
Hvad er Reformerpilates?
Reformerpilates er pilates på en speciel maskine, der består af en glidende vogn, fjedre med varierende modstand, stropper og en fodbarre. Maskinen giver både støtte og modstand, så du kan udføre øvelser med stor præcision og kontrol.
Træningen fokuserer på langsom, kontrolleret bevægelse med opmærksomhed på teknik, vejrtrækning og kropsbevidsthed.
Modstanden tilpasses individuelt, så træningen kan være lige så udfordrende, som du har brug for.
Det perfekte supplement til Mulligan-fysioterapi
Hvis du er i behandling med Mulligan-metoden, er Reformerpilates en ideel måde at fastholde og styrke de forbedringer, du opnår.
Hvor Mulligan skaber smertefri bevægelse i dine led, bygger Reformerpilates styrke og stabilitet ovenpå – så du kan bevæge dig bedre, holde på resultaterne længere og reducere risikoen for tilbagevendende smerter.
Dit reformerhold
Du går på hold sammen med 3 andre – I er altså 4 i alt. I tilmelder jer et forløb på fx 3 måneder, afhængigt af hvad der giver mening i forhold til ferier og årets gang. Du får din faste plads på holdet i hele perioden. Det betyder, at du træner med de samme mennesker hver gang, og undervisningen kan tilpasses præcis til jer fire. Hvis I er 4 personer, der gerne vil træne sammen på et bestemt tidspunkt, så sig til – vi finder en løsning.
Fordelen ved semi-private hold
Når I kun er 4 deltagere, er der god plads til at tilpasse øvelserne til den enkelte. Det giver et trygt miljø, hvor vi kan holde øje med, at du laver øvelserne korrekt – og det giver dig simpelthen mere ud af træningen.
Pris på reformertræning
275 kr. per gang
Du træner på fast hold med 3 andre – samme mennesker hver gang. I tilmelder jer et samlet forløb, fx 10 uger, og betaler for hele perioden ved opstart.
Rabat på længere forløb
Når du tilmelder dig minimum 8 uger, får du rabat på én træning:
8 uger = betal for 7
9 uger = betal for 8
10 uger = betal for 9
(osv.)
Prøvetime
Usikker på om det er noget for dig? Book en enkeltstående time til 275 kr., hvis der er plads på et hold. Kontakt os på SMS eller mail.