Mentorforløb for nyuddannede fysioterapeuter
Dygtige medarbejdere –
stærk klinik
Mentorforløb for nyuddannede fysioterapeuter
Dygtige medarbejdere –
stærk klinik
Styrk dine fysioterapeuters selvsikkerhed og faglige fundament
Som klinikejer ved du, hvor vigtigt det er, at dine fysioterapeuter hurtigt bliver sikre i deres faglige rolle. Nyuddannede mangler ofte erfaring, struktur og selvsikkerhed i deres behandlinger, og det kan være overvældende at stå med ansvaret for at planlægge og udføre et behandlingsforløb på egen hånd.
Et mentorforløb hjælper dine ansatte med at stå stærkt og tillidsfuldt i mødet med en patient, så de skaber bedre behandlingsresultater og bidrager positivt til klinikkens renommé.
Gode resultater i en behandling skaber glade fysioterapeuter og højere arbejdstilfredshed. Dermed er der mindre sandsynlighed for fejl og frafald blandt de ansatte.
Jeg tilbyder brugbare redskaber til struktur i en undersøgelse og behandling, så man undgår at stå i en situation hvor man er i tvivl om hvor man skal starte. På den måde opnår fysioterapeuten den troværdighed, der skal til for at patienten føler sig set og forstået.
Hvorfor investere i mentorforløb til dine ansatte?
- Hurtigere onboarding af nye fysioterapeuter
- Bedre behandlingskvalitet og større patienttilfredshed
- Mere selvsikre og handlekraftige medarbejdere
- Mindre risiko for stress og usikkerhed hos nye ansatte
- Fleksible forløb: 1-1 mentoring eller gruppeforløb efter behov
Sådan fungerer det
- Tilpassede forløb, der matcher din kliniks behov
- Praktiske værktøjer, der styrker medarbejdernes faglige fundament
- Mulighed for løbende sparring eller intensiv opstartstræning
Da jeg var nyuddannet var Stine min mentor på Klinikken. Jeg havde en halv times sparring med hende om ugen, men oplevede hurtigt at Stine hjalp mig på daglig basis i at finde vejen i basis fysioterapi samt at være på klinik og nyuddannet.
Stine har altid været en fuldstændig genial manuel behandler og hun har en tilgang til patienterne der sikrer tryghed og fremgang hos den enkelte.
Hun har været en stor hjælp og det gav mig enormt meget at have hende som mentor både professionelt og personligt. Jeg kan varmt anbefale et mentorforløb med Stine.
Camilla, Fysioterapeut.
Baggrund
Med en sjælden kombination af mere end 20 års praktisk erfaring som klinisk fysioterapeut og en akademisk ballast som Master of Public Health, har jeg opbygget en dyb forståelse for både den praktiske og teoretiske side af sundhed.
Den viden og erfaring danner grundlaget for mit arbejde som mentor – hvor jeg brænder for at støtte fysioterapeuter i deres faglige udvikling og skabe bedre sundhedsløsninger.
Mulligan Metoden
En central del af mit arbejde er Mulligan Metoden, som jeg er certificeret i. Metoden har gentagne gange vist, at den hurtigt kan øge bevægeligheden, mindske smerter og give en ny følelse af frihed i kroppen – resultater, der understøtter en helhedsforståelse af sundhed.
Akademisk funderet indsigt
Min videreuddannelse som Master of Public Health har udstyret mig med en omfattende indsigt i sundhedsvæsenet, herunder:
• Forebyggelse og sundhedsfremme
• Sundhedsøkonomi og ressourceoptimering
• Uligheder i sundhed – både på individ- og gruppeniveau
Den teoretiske tilgang giver mig et unikt perspektiv, som er med til at sikre, at jeg altid arbejder ud fra den bedste praksis – hvor både evidens og erfaring går hånd i hånd.
Derfor kan jeg hjælpe dig
Jeg tror på, at de mest bæredygtige og effektive sundhedsløsninger opstår i skæringspunktet mellem praksis og teori. Gennem mit mentorforløb deler jeg min ekspertise og mine metoder, så du som fysioterapeut hurtigt kan opnå større selvtillid, struktur og handlekraft i dit arbejde.
Målet er at skabe bedre behandlingsresultater, forebygge stress og danne rammen om en klinik, hvor både medarbejdere og patienter oplever den bedst mulige sundhedspleje.
Lad mig hjælpe dig med at gøre din klinik endnu stærkere – både gennem personlig udvikling og en forbedret faglig praksis.